Bruger du din stemme meget i dit arbejde?

Virker viden omkring vedligeholdelse og brug af

din stemme som et interessant emne?

Er du måske selv sanger der aktivt bruger sin stemme og

ønsker at undgå stemmeproblemer?

Hvad har det hele med medicin og mental styrke at gøre?

 

 

Foredraget "Det bevidste sangerliv - fra uvidenhed til stillingtagen" indeholder Johanna Løhde Nielsens undersøgelse af medicins påvirkning på stemmen, overvejelser af forholdet mellem psyken og stemmen og om formidlingen og udbredelsen af disse problemstillinger.

 

”Som sanger er vores instrument, stemmen ofte udsat for mange ikke-sangrelaterede påvirkninger, såsom indtagelse af medicin, dårlig stemmehygiejne, stress o.li. Derfor er det vigtigt som sanger eller aktiv stemmebruger at forholde sig til sådanne udfordringer. Min opfattelse er, at rigtig mange ikke er bevidste om eventuelle bivirkninger af eksempelvis håndkøbsmedicin eller anden medicin, der skal indtages dagligt, og som kan være medvirkende til stemmeskader. Derudover har jeg selv oplevet en tydelig sammenhæng mellem stemmen og psyken og ønsker at belyse vigtige elementer af dette aspekt. Generelt vil jeg informere om det bevidste sangerliv, hvor helhedstanken er i fokus, og uvidenhed bliver erstattet med stillingtagen. Helhedstanken forstået som sangeren, der integrerer og forener krop, sjæl og fornuft i sit virke.”

 

Foredraget blev udarbejdet i forbindelse med Johanna's kandidatprojekt på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor projektet blev krediteret med et 12-tal og følgende udtalelse:

 

"I sit kandidatprojekt har Johanna Løhde Nielsen undersøgt hvordan sangstemmen kan påvirkes af medicinindtag, både de kemisk fremstillede og naturprodukter og endvidere hvilken betydning psyken har for stemmedannelse. Projektet fremstår særdeles gennemarbejdet, let tilgængeligt og relevant til målgruppen. Det er båret at stort engagement og smittende lyst til at formidle dette."

 

Foredraget er blandt andet blevet afholdt på Århus MGK og Odder Musikskole, hvor deltagere har udtalt følgende: 

 

 

"Fin appetitvækker på noget man har lyst til at høre meget mere om." 

- kvindelig underviser

 

"Johanna er meget naturlig i hendes måde at sige tingene på og er god til at formidle." 

- Caroline, sanger og underviser

 

"Det har fået mig til at være mere opmærksom på, hvad der kunne være årsag til at man kan have problemer med stemmen. Det var ikke noget jeg var så bevidst om før. Hun har nok fået mig fra uvidenhed til stillingtagen".

- Sia, studerende

 

  • Er du på en arbejdsplads, hvor der er en øget aktivitet af stemmen og du derfor hurtig tenderer til overbelastning?

  • Trænger din virksomhed/instutition til at få noget viden om sammenhængen mellem stemmen og psyken og/eller medicins påvirkning på stemmen

 

Så kontakt mig gerne for at høre nærmere om selve foredraget, pris og muligheder for et skræddersyet foredrag til dine behov. 

© 2015 by Johanna Løhde Nielsen. 

  • Facebook Basic Black
  • Twitter Basic Black
  • Instagram Basic Black