Om mig

Jeg er født og opvokset i Sønderjylland ude på landet, hvor jeg har haft en masse plads og rum til at kunne synge uforstyrret hele dagen lang. Denne glæde ved at udtrykke sig i sang har fulgt mig lige siden og er i sidste ende blevet min levevej.

 

Stemmen er utrolig alsidig, da den ikke kun rummer lyd og musik men også altid er tæt knyttet til ens personlighed og de erfaringer man har gjort sig i livet. Det betyder også, at det at undervise i sang, kor eller sangskrivning sjældent bliver ensformigt og altid byder på nye udfordringer, da vi som mennesker ikke er ens. Denne udfordring driver min passion til dagligt. Sammen med mit store ønske om at formidle glæden ved sang lægger det grundlaget for min undervisning. Som udøvende kunstner bruger jeg stemmen og musikken til at fortolke, skabe og udtrykke følelser så ærligt som øjeblikket tillader og håber, at denne ærlighed kan være med til at skabe billeder, emotioner og andre bevægende oplevelser for lytterne.

© 2015 by Johanna Løhde Nielsen. 

  • Facebook Basic Black
  • Twitter Basic Black
  • Instagram Basic Black